15. november 2020

af Laura Sloth Andersen | redaktionel medarbejder, Human Dice |

 

I en verden, hvor der sker så mange grusomme ting, som man ikke kan undgå at høre om eller opleve på egen krop, så har jeg personligt brug for et tilflugtssted eller to, hvor der er rart og roligt, sjovt og inspirerende, og hvor alting ender godt. Det tror jeg, vi alle sammen godt kunne bruge. Og romance romaner giver mig netop dette.

Romance romaner fortæller om kærlighed. Og eftersom kærlighed er i centrum af livet, uanset om man har indset det endnu eller ej, så er det jo helt vidunderligt at læse om lykkelig, ægte kærlighed. Og ja, der er kaos og konflikt deri også, for vi mennesker elsker jo netop historier, og en god historie kræver forhindringer at overkomme – ligesom et rigtigt eventyr. Og hvad ønsker vi alle sammen højere, end at ende op med vores udkårne, vores store kærlighed – uanset om vi har fundet den endnu? Ikke ret meget, når det kommer til stykket, vil jeg vove at påstå. Jeg har i hvert fald spekuleret meget over det, og kærligheden vinder hver gang. Og så kan man jo ikke andet end håbe på, at det ikke forbliver en drøm. Der er jo så mange eksempler på, hvordan det er sket for andre; både i virkeligheden, men også i bøger, film, serier og musik. Og måske gør det det kun endnu mere specielt at opnå kærligheden, hvis man har overkommet forhindringerne. Det er én grund til, det er så rart at læse romance – vi oplever nogen opleve noget lykkeligt, noget som ender godt. Vi oplever nogen opleve ægte kærlighed.

Ligesom Hugh Grant og Colin Firth i ‘Love actually’ og Kate Winslet og Cameron Diaz i The holiday’, to af de mest klassiske juleromancefilm – meget relevant lige nu her i slut november. Og ligesom Kia i Hvor flodkrebsene syngeraf Delia Owens (udkom på dansk i 2019), den bedste roman, jeg personligt nogensinde selv har læst. Ligesom i Lennon Stellas halvnye ultimative kærlighedssang, ‘Golf on TV’, som jeg elsker, fordi den skildrer ægte kærlighed og endda sammenligner det med forholdsvis mindre ægte kærlighed. Og ligesom Castle og Beckett i ‘Castle’, én af mine yndlingsserier. Vi elsker at se folk ende op sammen, gør vi ikke?

Samtidigt, er der oftest humor i romance romaner. De har alt det essentielle – kærlighed, hverdagsliv og humor; alt det, vi har i vores eget liv, men som vi ikke altid har lov til eller tid til at fokusere på. Men det kan vi i romance romaner. Deri er det alt, der er vigtigt. Så det er tilfredsstillende og beroligende at læse om, for det er som om de giver én lov til også at fokusere på det i éns eget liv. Sådan har jeg det, i hvert fald. Og dér er det jo også vigtigt. Igen – hvad er overhovedet vigtigere? Romance romaner inspirerer os til at sætte fokus på og give opmærksomhed til de store ting i livet, som ellers ofte bliver undermineret og kamufleret som de små ting. Det kan være, vi indser, at vi også selv fortjener den store kærlighed og derfor ikke bør nøjes med mindre. Og humor er noget af det mest tiltrækkende ved mennesker, så hvorfor ikke også lade sig selv blive tiltrukket af humoren i en bog? Foruden selve kærligheden?

Romance romaner med humor, som jeg elsker er især alle de Jenny Calgan-romaner, som jeg har læst indtil videre. Jeg opdagede hende i sommers og har ventet på at finde nogle som dem i flere år, siden jeg havde læst ‘Where rainbows end af Cecelia Ahern alt for mange gange, fordi jeg holdt af den så meget. De har den samme form for let skrivestil, pakket med humor og kærlighed. Så jeg blev ekstatisk, da jeg fandt ud af, hvor mange bøger Jenny Calgan rent faktisk har skrevet, og hvor mange af dem, jeg kunne finde i min egen lille bys boghandler. Det kan godt være de er lidt teenage-agtige, men selv om jeg også tit føler mig som en fireårig, så er det altså også bare netop en rar afveksling fra livet at fordybe sig i sådan nogle fortællinger, hvor alt sommetider er forudsigeligt, men hvor man føler sig utrolig velkommen.