“Romance er noget sentimentalt hø.“
“Alle bøgerne er dårligt skrevet.“
“Det er lægeromaner og Fifty Shades, ha ha ha!“
“Totalt stereotyp-genre med stærke mænd og svage kvinder.“
“Romance er røvssygt, gammeldags og forudsigeligt.“

Munden står sjældent stille på folk, når man nævner genren romance. Om ikke andet smiler de skævt.
Og noget af det romance, der bliver skrevet, er da også noget forudsigeligt hø. Sådan er det i alle genrer – også i finlitteraturen.
Men det meste er rigtig godt og rart. Uanset om man kalder det lægeromaner, chick lit, litterær romantik, pladderromantik, husmorporno eller episke kærlighedshistorier,
For
romance dækker faktisk over alle fortællinger, der har et overordnet kærlighedstema.
Mange mennesker finder stor glæde ved at læse eller lytte til et par romances om året, som supplement til dybere romaner eller fagbøger – eller de læser i hundredevis af dem gennem et år. For romance gør godt. Du kan lære mere om romance på et vores skrivekurser.

Og alle kender romance fra:

  • sangere som fx Adele og Norah Jones og selvfølgelig Leonard Cohen, Frank Sinatra, Thomas Helmig og hvad der ellers bliver spillet i radioen, når vi skal danse eller slappe af. For langt de fleste sangskrivere har lavet mindst en kærlighedssang.
  • film som Little WomenLove Actually, Brokeback Mountain, Mulholland Drive, Sommerland, A star is born og Marriage Story
  • serier som Normale mennesker fra BBC/hulu og Netflix-serien Virgin River.
  • bøger som fx er skrevet af kendte forfattere som Jo Jo Moyes, Simona Ahrnstedt, Nora Roberts, Danielle Steele, Marian Keyes, Jane Austen, Julia Quinn, Sohie Kinsella, Elle Kennedy, Helen Fielding
    Men hvor er de danske forfattere, der skriver romance-romaner?
    Det spørger vi om her på Human Dice.
    Er I derude?
    Skriv til os, hit us med jeres manuskripter eller ideer på manuskript@humandice.com eller skriv direkte til Dorthe Studsgarth på dorthe@humandice.com
    For romance-genren er meget bedre end sit rygte. Mange tror stadig, at det drejer sig om lægeromaner, hvor en yndig og gæv pige efter nogle forviklinger bliver reddet fra sit kummerlige liv af lægen, der er smuk og dejlig, velhavende, klog – og naturligvis god mod dyr.
    Så ensidig var romance-genren også dengang, hvor kvinder generelt havde mindre råderum i samfundet og der blev holdt på formerne og de traditionelle køn, kønsroller og kærlighedskonstellationer. Men romance-genren afspejler samfundet. Derfor finder man i dag hovedpersoner af forskelige køn, racer og baggunde og også stærkt feministiske romance-bøger –  i det hele taget er hovedpersonerne i de moderne romance-bøger stærke og har skabt sig et godt liv, hvor de lige mangler kirsebærret på toppen, nemlig den rette person at finde sammen med. Mand eller kvinde.
    Alligevel ses der stadig ned på genren. Det kan muligvis have noget at gøre med, at det især er kvinder, der skriver romance. Og at de typisk skriver for kvinder. Men faktisk er romance og kærlighedstemaet bare en supefed ramme for nogle karakterer, der kan være af alle slags køn og en handling, der kan stikke i alle retninger og befinde sig i alle undergenrer. Det er fedt for læseren, der på den måde ved, hvilken rød tråd vedkommende skal holde øje med – nemlig kærligheden – og  det er perfekt for forfatteren, der kender strukturen og derfor kan koncentrere sig om at fortælle en god historie med flere gode sub-plots.
    Der findes masser af undergenrer og definitioner af romance, som du fx kan læse om på dette link. Fx moderne, gotisk, spænding, historisk, komedie, science fiction, fantasy, vikinger, erotisk, paranormal, religiøs/spirituel etc.
    Man inddeler også i Young Adult (12-18 år) New Adult (18-2) og i adult (30+) alt efter hvor i livet hovedpersonerne befinder sig og hvilke udfordringer, læringer og erfaringer man oplever i den pågældende alder.
    Indenfor romance findes der nogle helt klassiske strukturer: Fx fjender bliver til venner, indespærring i fx kahyt eller elevator, proforma-forhold, den oversete mulighed, den hemmelige millionær, den forbudte kærlighed, den tabte kærlighed etc.
Fælles for romance romaner:
  • de ender godt
  • læseren kommer hele følelsesregisteret igennem med både glæde, tårer, grin og aha-oplevelser.
  • de har en hovedperson, som man har lyst til at identificere sig med plus et menneske, som man har lyst til at forelske sig i.
  • der er udfordringer, misforståelser, drejninger og beskrivelser, som gør den enkelte romance værd at bruge tid på.
  • de foregår et sted eller i en tid, hvor man har lyst til at være som læser.